Vi ligger i bunden af en rolig villavej i Vedbæk og er omgivet af smukke grønne områder. Vi har 21 boliger med terrasse og udgang til parken bagved bygningerne. Der ligger 14 boliger i 'Hovedhuset' der er i to etager med syv boliger på hver.

I midten af plejcentret har vi en lukket gårdhave, som vi ofte benytter til fællesspisning, koncerter, træning m.m.

Vi har en fysioterapeut, der både tilbyder fælles og individuel træning samt en socialpædagog, der laver både individuelle og fælles aktiviteter, f.eks. foredrag, koncerter, gudstjenester og meget andet.