Din bolig på Margrethelund er en almennyttig ældrebolig, det vil sige at du indgår en lejekontrakt med DAB i henhold til ”lov om leje af almene boliger".

Du betaler indskud, husleje, el og varme månedsvis forud, samt udgifter som f.eks. medicin, telefon, fjernsyn, frisør, fodpleje og forsikringer.

Herudover indgår du en servicekontrakt med plejehjemmet / Hørsholm Kommune vedrørende de valgfri ydelser, som du ønsker at modtage.

I servicepakken tilbyder vi blandt andet: kost, tøjvask, husholdningsartikler, rengøringsartikler, vinduespudsning og hyggekasse. Kosten er prisfastsat af Hørsholm Kommune.

Hvis du er i tvivl om betalingen for serviceydelserne, kan du henvende dig på kontoret ved hovedindgangen.

Betaling af husleje, serviceudgifter og andre regninger skal du og din familie selv stå for.

Det er ofte praktisk at melde faste udgifter til betaling via PBS.