Plejehjem Margrethelund består af en Hovedbygning (stue og 1. sal) med 14 boliger samt en fløj indeholdende i alt 21 plejeboliger.

Plejehjemmet fungerer som et bofællesskab for somatiske borgere, og er et tilbud der tilgodeser den enkelte borgers ressourcer og behov.

I den enkelte bolig er der en stue / soverum, badeværelse, tekøkken med kogeplader, køkkenvask samt køleskab. De fleste af boligerne i afsnit Øst og Vest har udgang lille terrasse.

Det er den enkelte beboer, der er ansvarlig for at vedligeholde terrassen.

Udover boligen er der også et stort fællesrum bestående af køkken/alrum kombineret med en TV-stue.

I kælderen på Margrethelund er der en træningssal, hvor vores beboere har mulighed at deltage i vedligeholdende træning under vejledning af terapeuter og plejepersonale.

Hørsholm Kommune har anvisningsretten til boligerne, der fungerer som selvstændige lejemål. DAB (Dansk Almennyttigt Boligselskab) står for udlejningen samt lejekontrakt mv.